Udviklingsrådet


Årets Borger 2016 - Erik Larsen

I forbindelse med lørdagens Uhre-marked kårede Udviklingsrådet årets Uhre-borger.

Valget faldt i år på Erik "Post" Larsen, der har arbejdet som frivillig i Uhre Udviklingsråd, i 10-12 år var kasserer i Uhre GIF, er med til at lave den årlige revy og desuden sidder i vandværkets bestyrelse.

Han har desuden i mange år været webmaster på Uhres egen hjemmeside.

Erik Larsen er den fjerde i rækken af "årets Uhre-borgere". Han efterfølger Liselotte Møller Pedersen, som fik hæderen sidste år.